Blefaritis, også kendt som betændelse i øjenlågene, forårsager betændelsesreaktioner på øjenlågene med rødme, hævelse og skorpedannelse på øjenvipperne.
Blefaritis skyldes normalt en nedsat funktion af talgkirtlerne i øjenlåget. På indersiden af øjenlågskanten findes små åbninger, der udskiller et fedtet stof, som danner et beskyttende lag over øjets overflade, når man blinker, som en del af tårefilmen. Den fedtede film forhindrer den vandige del af tårevæsken i at fordampe. Hvis produktionen af det fedtede sekret i meibomkirtlerne er nedsat eller forstyrret, opstår der tilstopning i kirtelgangene, og tårefilmens sammensætning ændres. Øjnene bliver hurtigere tørre og irriterede, og øjenlågskanterne bliver røde og hævede. Meibomkirteldysfunktion (MGD) kan også føre til aflejringer på øjenlågskanterne og skorpedannelse på øjenvipperne. MGD ledsages ofte af betændelse i øjenlågskanterne.
Denne øjenlågstilstand kan udvikle sig langsomt og snigende over uger og måneder. Hvis talgkirtlernes funktion er varigt nedsat, bliver betændelsen i øjenlågskanten kronisk. Hvis en enkelt kirtel er fuldstændig blokeret, kan ophobningen af sekret manifestere sig som et chalazion på øjenlåget. Kronisk blefaritis kræver intensiv pleje af øjenlågskanten for regelmæssigt at rense øjenlågene for de ophobede sekretioner. I de fleste tilfælde skyldes tilstanden bakterielle infektioner, såsom stafylokokker. Disse er også normalt årsagen til udviklingen af en smertefuld, pusfyldt byld (medicinsk kendt som hordeolum). Virusinfektioner, allergiske reaktioner og visse hudsygdomme kan dog også udløse akut blefaritis.
Symptomerne på kronisk øjenlågsbetændelse kan skyldes interne og eksterne faktorer:
Den moderne livsstil har en stigende indvirkning på øjensundheden. Vores øjne udsættes konstant for irriterende stoffer, og når vi bruger meget tid på at arbejde foran en skærm, udtørrer de endnu mere. Flere og flere mennesker lider nu af kronisk blefaritis, hvilket kræver regelmæssig øjenlågshygiejne for at lindre symptomerne.